Frames Tutor v 4.0 af Joe Barta
Professional Web Design
oversat af Ewan Rasmusson
Se også: Form Tutor, Table Tutor, Frames Tutor, JavaScript og for novicen - So, you want to make a Web Page!
Denne tutorial er en i en serie af WebTutor tutorials.
WebTutor kan også downloades som en zip fil. (1.4Mb)
Lær det i ro og mag, hjemme hos dig selv eller hvor du befinder dig.
Du får ikke besøg af nogen sælger.

Hvis du finder en fejl, så send mig en mail.

Hej. Mit navn er Joe og jeg skal vise dig, hvordan du laver rammer i dine webdokumenter. Den intelligente brug af rammer kan give dine sider et renere udseende og gøre det lettere at navigere rundt. Bemærk, kodeordet er intelligent. Noksagt?

At dele en side op i rammer er faktisk ret simpelt. Konceptet er følgende: Hver ramme er et regulært, fuldstændigt html dokument. Hvis du ønsker at dele din side op i to rammer ved siden af hinanden, så lægger du et komplet html dokument i venstre ramme og endnu et komplet html dokument i den højre ramme. Derudover skriver du et tredie html dokument. Denne MASTER PAGE (jeg sniger lige et nyt udtryk ind her) indeholder <FRAME> tags'ne der specificerer, hvad der skal stå hvor. Faktisk er det dens eneste funktion.

Der er kun to frame tags at beskæftige sig med: <FRAMESET> og <FRAME>. Den nemmeste måde at forklare dem på er at lade dig dykke ned og begynde at lave nogle rammer. Jeg garanterer dig, at om 90 minutter vil du være en føler-ingen-smerte ramme maskine!

Nu vil være et godt tidspunkt at understrege, at hvis du vil lære at lave kvalitets html dokumenter, så vil du være godt tjent med at give dig tid til at lære tags'ne. Hvis du læner dig op ad såkaldte "frame wizards" i "let som en plet html editorer", så vil du opnå en begrænset fleksibilitet og resultatet vil næppe blive, som du oprindeligt havde tænkt dig. Efter min mening er de bedste html editorer tekst baserede editorer. Et par gode jeg kan komme i tanke om er listede her. Disse editorer vil gøre din kodning lettere. De vil ikke forsøge at gøre det for dig.