For at holde tingene lidt renere vil jeg fremover nøjes med at skrive det der er inden i <BODY> tags'ne. Jeg vil udelade <HTML>, <HEAD> & <TITLE> tags'ne. Unødvendigt at sige, at du skal beholde dem i dit dokument.

<BODY>
</BODY>

Prøv at skrive noget rigtigt cool.

<BODY>
Noget rigtigt cool
</BODY>


Noget rigtigt cool

Hver gang du laver ændringer i dit dokument og gerne vil se det, gemmer du blot dit dokument og klikker på Opdater knappen i din browser. Klik her for at se hvordan, hvis du er i tvivl.


Jeg tror det første vi skal lære nu er at ændre baggrundsfarven.

<BODY BGCOLOR="#CCFFCC">
Noget rigtigt cool
</BODY>


Noget rigtigt cool

CCFFCC er Computerisk for lysegrøn. Her er et par stykker mere.
I 256 color mode tværer Netscape ind i disse farver. Derudover, hvis en baggrundsfarve er sat til noget andet end en af disse farver, så vil Netscape vælge den af disse farver der ligger tættest på og bruge den. Selvom det ikke er hylende vigtigt at forstå på netop dette tidspunkt, kunne du måske have lyst til at kikke tilbage efter lektionen og lære om Netscape's berygtede 216 colors.


Du kan specificere et baggrundsbillede i stedet. (Bemærk, billedet skal ligge i samme mappe som dit html dokument. Mere om det senere.)

<BODY BACKGROUND="swirlies.gif">
Noget rigtigt cool
</BODY>



Her er baggrundsbilledet
swirlies.gif højreklik det og vælg 'Gem som...'

For at få vist siden rigtigt, skal browseren kunne finde den. Lige nu skal vi have billedet lagt i samme mappe som dit html dokument (side1.html). Den letteste måde at gøre det på er at højreklikke swirlies billedet ovenover og vælge Gem billede som... (eller en variant af dette). Browse dig frem til hvor du har gemt din side1.html og gem billedet der. Senere går vi lidt mere i detaljer med dette.


Det er formodentlig ret åbenlyst at billedet er "tiled". Hvis du bruger et langt tyndt billede kan du opnå en effekt som denne...

<BODY BACKGROUND="bluebar.gif">
Noget rigtigt cool
</BODY>



Her er baggrundsbilledet

(Det er faktisk 1700x4, men jeg har komprimeret det her til 560x4 så det passer på alles skærm)

 

FAQ: Jeg har set sider, hvor baggrunden er fast og sidens indhold scroller over den. Hvordan kan jeg gøre det?

A: Simpelt... tilføj BGPROPERTIES="fixed" til BODY tag'et...

<BODY BACKGROUND="mybackground.gif" BGPROPERTIES="fixed">

Du bedes huske, at denne lille fidus er Internet Explorer specifik. Det vil sige, kun folk der bruger Internet Explorer eller IE baserede browsere vil kunne se det. Her er et eksempel.