Lad os give Per en større celle eftersom han var her fra starten.
<TABLE BORDER=3 WIDTH=300 HEIGHT=75> <TR> <TD WIDTH=80%>Per</TD> <TD WIDTH=20%>Jesper</TD> </TR> </TABLE>
| Per | Jesper |
Nu er Thomas tilbage og han vil selvfølgelig have sin egen celle. Vi skal afgøre hvor meget af rækken vi vil give ham. 20% må være passende. Sørg for at rette Per's del til.
<TABLE BORDER=3 WIDTH=300 HEIGHT=75> <TR> <TD WIDTH=60%>Per</TD> <TD WIDTH=20%>Jesper</TD> <TD WIDTH=20%>Thomas</TD> </TR> </TABLE>
| Per | Jesper | Thomas |
Tre yahoos fra den anden side af gaden ser hvad der sker og vil også være med i tabellen. Jeg tror vi skal give dem deres egen række.
<TABLE BORDER=3 WIDTH=300 HEIGHT=75> <TR> <TD WIDTH=60%>Per</TD> <TD WIDTH=20%>Jesper</TD> <TD WIDTH=20%>Thomas</TD> </TR> <TR> <TD>Anja</TD> <TD>Michael</TD> <TD>Radu</TD> </TR> </TABLE>
| Per | Jesper | Thomas |
| Anja | Michael | Radu |
WIDTH attributten i første række gælder også for anden række.
Hvis Radu smutter, har vi stadig en hel tabel, den har bare en tom celle.
<TABLE BORDER=3 WIDTH=300 HEIGHT=75 > <TR> <TD WIDTH=60%>Per</TD> <TD WIDTH=20%>Jesper</TD> <TD WIDTH=20%>Thomas</TD> </TR> <TR> <TD>Anja</TD> <TD>Michael</TD> </TR> </TABLE>
| Per | Jesper | Thomas |
| Anja | Michael |
Det vi kan gøre, så browseren ikke behøver at gætte, er at lade cellen være tom, men smide et mellemrum i den ( ). Normalt er det ikke nødvendigt for en simpel tabel, men når dine tabeller bliver mere komplekse er du bedre stillet, jo mindre browseren behøver at gætte.
<TABLE BORDER=3 WIDTH=300 HEIGHT=75 > <TR> <TD WIDTH=60%>Per</TD> <TD WIDTH=20%>Jesper</TD> <TD WIDTH=20%>Thomas</TD> </TR> <TR> <TD>Anja</TD> <TD>Michael</TD> <TD> </TD> </TR> </TABLE>
| Per | Jesper | Thomas |
| Anja | Michael |
Vi sætter Radu tilbage og fjerner alle attributter undtagen BORDER.
<TABLE BORDER=3> <TR> <TD>Per</TD> <TD>Jesper</TD> <TD>Thomas</TD> </TR> <TR> <TD>Anja</TD> <TD>Michael</TD> <TD>Radu</TD> </TR> </TABLE>
| Per | Jesper | Thomas |
| Anja | Michael | Radu |