Artikel i lokalavisen, 15. marts 2012

Penge


Der er overvældende interresse for de møder om banker, økonomi og penge som DEO arrangerer i Wegeners Gård på Vesterbrogade.

Af Finn Edvard

Hvad er penge? Dette tilsyneladende simple spørgsmål er slet ikke så simpelt endda. Og der var rigtigt mange, der fik et helt anderledes og nyt syn på penge forleden. Og endnu engang beviste Oplysningsforbundet DEO, at der er stormende interesse for de møder om banker, penge og økonomi som forbundet i disse dage arrangerer i Wegeners Gård på Vesterbrogade 60A. For nylig holdt DEO et møde, hvor de danske banker blev hudflettet for deres, i mange tilfælde, asociale og grådige adfærd. Og forleden fyldte 120 deltagere på ny Wegeners Gård. De var kommet for at høre sociolog og lektor ved CBS, Ole Bjerg, give et alternativt billede på finanskrisen.

Tænk på mønterne
Hans anderledes udgangspunkt var, at vi skal tænke mere over, hvad penge er, og hvad de betyder for os. Med en pengeseddel i hånden kiggede Ole Bjerg således ud over forsamlingen og spurgte, om det ikke var, hvad mødedeltagerne vil kalde penge.
Der blev nikket og sagt ja fra salen. Men sådan er det ikke, fortsatte Ole Bjerg. I dag er det kun seks pct. af de penge, der er i omløb, som er mønter og sedler. Resten er kreditpenge som vi låner i banken.

Kredit og statspenge
Med den åbning lagde Ole Bjerg op til aftenens første budskab, sondringen mellem statspenge og kreditpenge. Statspenge er de fysiske penge som centralbankerne udsteder, og kreditpenge er virtuelle penge, som bankerne tjener renter på at udlåne. 94 pct. af de penge, vi i dag bruger, er kreditpenge. De er rentebærende, og det vil sige, at det hele tiden koster noget at bruge dem. Og eftersom det er bankerne, der udlåner disse kreditpenge, er det dem, der tjener renter på de penge, som de ikke engang havde i første instans.

Liberalisering
Ole Bjerg forklarede, at sådan har det ikke altid været. For 30-40 år siden havde staten monopol på at udstede penge, men i 1980’erne kom der en kraftig liberalisering af kapitalbevægelser på globalt plan. Digitaliseringen af vores betalingssystemer har i dag speedet den proces op. Via Dankort, PBS, netbank osv. er de private banker blevet i stand til at sætte nye elektroniske kreditpenge i verden. Og det er en forrygende, indbringende forretning at stå for produktionen af penge.

Magten er vendt
Den udvikling undrer Ole Bjerg. Magten er vendt på hovedet. Det er i dag de demokratiske stater, der ligger under for denne udefinerbare størrelse som markedet er. Og for at pointere dette, brugte Ole Bjerg et citat af statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvor hun havde udtalt om underskrivelse af EU’s nye finanspagt, at Danmark tiltrådte pagten for at vise de financielle markeder, at landet vil føre en ansvarlig økonomisk politik. Politikerne forsøger i dag, at intervenere i økonomien på en måde, der gør, at de financielle markeder genvinder tilliden til landenes økonomiske politik. Så i stedet for, at den Danske Nationalbank, eller den Europæiske Centralbank fastsætter en rente eller trykker nogle flere penge, skal de gøre sig lækre for markedet. Den demokratiske proces er simpelthen blevet underlagt markedets luner.

Uholdbar udvikling
Ole Bjerg tror ikke på, at udvikling med så mange kreditpenge, der flyder rundt i økonomien, er holdbar. De repræsenterer ikke noget substantielt. Hvis alle lige pludselig vil have deres penge i hånden vil systemet bryde sammen på få sekunder. Det har vi set flere gange under de forskellige kriser. Hvis en bank er ved at gå fallit skynder alle sig ned i banken for at få deres penge, men det er kun de første seks pct. der kan få dem. Ved et spørgsmål fra salen om, hvad Ole Bjergs holdning er til, at PBS’ direktør har foreslået, at man helt afskaffer sedler og mønter var hans reaktion, at det skulle man da bare tage at gøre. For så ville systemet hurtigt bryde sammen, og vi vil så kunne tage en forhåbentlig demokratisk debat om, hvad pengene skal betyde for os, og hvem der skal kontrollere dem.

Se også Arbejde