Kampen for retsundtagelsen
Dansk fastkurspolitik
De tryner den enkelte borger
Der foregår en klassekamp
Organisere dig fagligt
Det skal betale sig
Privat selvberigelse
Grådige banker
Corona helte
Bankrøvere
USA ønsker ingen fred (Ukraine)
Folkemøde på Bornholm
Vendekåber, usselrygge
Ekstrem ulighed
Trods fattigdom og sult
Den store profitfest er ikke slut
Ubæredygtig kapitalisme
Venstrefløjens kollaps
Stop højrekræfterne
Straf for aktivisme
Hvem stemmer man på

Af Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter

Klippet fra modpressen,
Søndag, 08. marts, 2015

 

 

Der foregår en klassekamp

Indretningen af arbejderklassens vilkår efter den globale kapitals vilkår gør samfundet til et vedhæng til markedets usynlige og ansvarsfrie kræfter.
Der bliver ikke talt meget om klasser. Nogle påstår, at arbejderklassen ikke er mere. At vi har det for godt. At "vi har sejret ad helvede til godt" – og så videre. I stedet bliver der brugt rummelige, glatte, klasseløse kategorier som vælgere, forbrugere, religion, fag og etnicitet. Find selv på flere.
Det giver ellers god mening at tale om og at forstå vores samfund i et klasseperspektiv – bourgeoisiet og arbejderklassen. Verdens tredjerigeste mand Warren Buffett sagde det hudløst ærligt: "Der foregår en klassekamp, o.k., men det er min klasse, den rige klasse, der laver krigen, og vi vinder."
Der er ikke meget at tage fejl af. Venstres nyeste kampagne er et ryk i det mørnede sociale sikkerhedsnet. Annoncerne fortæller, at en husstand på fem har skudt papegøjen. De er proppet med offentlige ydelser og kan – hvis Venstre kommer til magten – godt gemme kvitteringerne til den nye udestue for også at få del i håndværkerfradraget. Det har Løkke jo stillet som et ultimativt krav, for at han gider være statsminister.
O.k., det er Venstre-manipulation, men det er også den klassekamp, Warren Buffett taler om. I 2013 var 669 af de familier, som Venstre bruger, berettiget til at få kontanthjælp. Venstre ønsker at spille de smalleste skuldre ud mod hinanden ved at håndplukke en lille gruppe af de mest sårbare i det her land.
Venstres angreb kalder på klassesolidaritet.
Uden skam i livet angriber Venstre det på trods af – eller måske netop på grund af – afsløringerne af "blå blok på bistand": Kun godt hver tredje virksomhed betaler skat, milliarder forsvinder i skattely, afskrivning og tilskud er hverdag. Blå bloks bagland fifler med milliarder og bliver tilmed velanset for at være konkurrencestatens fundament. Resten – stort set arbejderklassen – må tilpasse sig den anden side af de nye globale realiteter!
Venstres angreb kalder på klassesolidaritet. Det viser angrebet, som SAS, Ryanair og Norwegian har sat ind mod danske overenskomstvilkår på arbejdspladserne. Selskabernes argument er netop "konkurrencens nødvendighed". Det er muligt, at de er i indbyrdes konkurrence, de er dog – temmelig påfaldende – enige om at gennemtvinge forringelserne af de ansattes vilkår.
For arbejderklassen er både Venstres generallinje og flyselskabernes offensiv en del af den samme strategi. (Hensynet til den internationale konkurrence har jeg har hørt om, så længe jeg kan huske.) Hvis Venstre mener, at "det skal kunne betale sig at arbejde", hvorfor støtter de så ikke de ansatte i flyselskaberne?
Det handler ikke blot om ulighed mellem top og bund. Tilpasningen til den globale kapitals vilkår gør samfundet til et vedhæng til markedets usynlige og ansvarsfrie kræfter. Det er det, det dominerende bourgeoisi vil. Det er deres – Buffetts – klassekrig.
Arbejderklassens perspektiv bliver helt sikkert klarere, når vi taler om det. Og arbejderklassen bliver mere operationel, når den taler om sig selv og til sig selv.