Kampen for retsundtagelsen
Dansk fastkurspolitik
De tryner den enkelte borger
Der foregår en klassekamp
Organisere dig fagligt
Det skal betale sig
Privat selvberigelse
Grådige banker
Corona helte
Bankrøvere
USA ønsker ingen fred (Ukraine)
Folkemøde på Bornholm
Vendekåber, usselrygge
Ekstrem ulighed
Trods fattigdom og sult
Den store profitfest er ikke slut
Ubæredygtig kapitalisme
Venstrefløjens kollaps
Stop højrekræfterne
Straf for aktivisme
Hvem stemmer man på

Af Karina Rohr Sørensen
EU-talsperson for Kommunistisk Parti

Klippet fra modpressen,
Onsdag, 04. marts, 2015



Tag dig sammen!

"Jamen jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal stemme!"
Så få dig dog en holdning, mand!
Du kan starte med at spørge dig selv: Hvis interesser skal jeg tjene - Elitens eller Folkets?
Hvor hører du til..?
Kan du sige, folkestyre?
Ewan

 

 

Kampen for retsundtagelsen

Ja-siden er i fuld gang med kampagnen for afskaffelse af retsundtagelsen. Det er nu, at nej-siden skal bygge op, hvis den skal have en reel chance for at vinde den kommende afstemning.
Vi skal lige klappe os selv på skulderen. Alle os der har frosset, mens vi delte løbesedler ud i uge 9 for Folkebevægelsen mod EU. Alle os der har talt og skrevet om, hvorfor det er vigtigt at have fokus på afstemningen om retsundtagelsen. Der er ingen tvivl om, at når vi deler ud mere end tres steder i landet, så ses det, så virker vi...
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på en afstemning, der nok først kommer i foråret 2016? Det korte svar er, at de andre er i gang....
Er der noget, vi kan være sikre på, er det, at terrorfrygten også vil blive et tema.
Når en stor anlagt dramaserie er et reklamestunt for Europol, så er den anden side i gang. Når en højtstående politimand benytter den anledning til at prise Europol-samarbejdet, så er de i gang.
For når musikken spiller, betyder det mindre, at vi ikke skal stemme om, hvor vidt Danmark skal være med Europol.
Det har ja-siden allerede italesat som afstemningstema, og det vil de komme igennem med, hvis ikke vi er der, og er der massivt, med oplysning, oplysning og mere oplysning.
Det er også vigtigt i lyset af de tragiske attentater i København. For er der noget, vi kan være sikre på, er det, at terrorfrygten også vil blive et tema.
Vi vil høre, hvor vigtigt det er, at politiet kan samarbejde over grænserne, hvor vigtigt det er, at danske borgeres færden med fly registreres, hvor vigtigt det er at afgive stort set alle frihedsrettigheder for at passe på friheden!
At det så ikke ville hjælpe noget med grænseoverskridende samarbejde, når gerningsmanden er hjemmedyrket, er ikke vigtigt. Det kommer til at handle om at puste til frygten, noget der er nemmere nu, end før de tragiske begivenheder.
Vi kommer til at kæmpe en kamp op af bakke og med væsentlig færre penge end ja-siden. Det er der ikke noget nyt i. Men også en kamp i en forpestet stemning, hvor det at være imod overvågning er skummelt i sig selv, hvor det at gå ind for retsstat er "so last year" – og hvor det at insistere på at tale om, hvad det er, vi stemmer om i virkeligheden, vil have trange kår.
Derfor var det vigtigt og rigtigt, da Hanne (sej aktivist, som jeg er glad for at være i parti med), insisterede på, at vi alle sammen skulle op af sofaen og ud i den bidende vinter og dele flyers ud.
Derfor er det vigtigt, at vi holder fokus og får lagt konkrete planer for det lange seje træk. For det er nu.... Nu vi skal bygge op til at have en reel chance, når valget udskrives.
Hvad er det så, vi skal stemme om? Vi skal sige ja eller nej til, om vi vil af med vores undtagelse på det retslige område. Skal EU bestemme for eksempel minimumsstraffe? Retsplejeregler? Hvilke rettigheder anklagede skal have?
Har du tillid til at give EU mere magt? Hvis ikke skal du være med i kampagnen for et nej. Den er i gang, og du er velkommen, næste gang vi skal på gaden.